Behandlingen foregår i en rolig og afstresset atmosfære, hvor der er god tid til indledende samtale, undersøgelse og behandling. Dette er vigtigt for at sikre dig det bedste udbytte af behandlingen, og for mig som behandler nødvendigt, at jeg har tid og ro til at lytte mig ind til dit problem under samtalen, men i høj grad også ved den efterfølgende undersøgelse / behandling.

Før-, under- og efter behandlingen

Ud fra samtale og undersøgelse foreslår jeg, alt efter dit behov og dine ressourcer, en behandling, som kan være en kombination af kraniosakralterapi, fysioterapi og osteopatiske teknikker (relevante øvelser, evt. massage og andre bløddelsteknikker, mobilisering af rygsøjlen m.m.), eller ren kraniosakralterapi behandling / organmassage. Behandlingen kan evt. suppleres med akupunktur efter behov. Behovet og kombinationen ændrer sig ofte i behandlingsforløbet. En del klienter mærker allerede efter første behandling en bedring, men man skal i de fleste tilfælde regne med at afse tid til mindst ca.3 behandlinger for at opnå en varig bedring.

Under behandlingen ligger klienten det meste af tiden på ryggen. Der behandles med meget blide tryk og træk på punkter på korsben, ryg, nakke og hoved. Dette giver en behagelig ro og afspænding. Behandlingen virker afslappende og spændingsløsende, vælg derfor en dag til behandling, hvor du ikke har for travlt bagefter. Du skal regne med at blive træt som reaktion på første behandling.

Efter behandlingen er det naturligt, at kroppen begynder at reagere anderledes end man normalt er vant til. Disse reaktioner er signaler om, at organismen er begyndt at arbejde med at genoptage sine normale funktioner. Ofte vil behandlingen resultere i lindring, veltilpashed, samt øget energi, men det er ikke ualmindeligt kortvarigt at føle sig træt, få hovedpine, hyppig vandladning og evt. prikkende fornemmelser i kroppen. Kortvarig utilpashed og en midlertidig opblussen af gamle skavanker kan forekomme.